Er der PFAS i solceller?

Bidrager solpaneler til PFAS-forurening?

Flere myndigheder og interessegrupper har rejst bekymringer om PFAS-forurening fra solfarme og solanlæg. I vid udstrækning citerer man akademisk forskning for, hvordan PFAS potentielt kan bruges i fotovoltaiske (PV) solpaneler.

Faktum er, at PFAS ikke sædvanligvis bruges i solpaneler, fordi der allerede er udviklet sikrere og mere effektive alternativer.

Desuden har ingen undersøgelser vist tilstedeværelse eller udvaskning af PFAS fra PV-paneler – hverken mens de er i aktiv brug, eller ved afslutningen af deres levetid på f.eks en losseplads.

Anatomi af et solpanel:

Disse tre dele af et solpanel forårsager forvirring om tilstedeværelsen af PFAS.

Selvrensende Coating
En selvrensende belægning på et solpanel hjælper med at reducere støv, pollen og sne vedhæftning, hvilket forlænger både ydelsen og panelets levetid. Mange selvrensende belægningsmuligheder er tilgængelige på markedet, hvoraf de fleste gør brug af ikke-farlig siliciumbaserede stoffer. Forvirring kommer af, at andre kommercialiserede – selvrensende belægningsstoffer gør brug af PFAS-baserede kemikalier, selvom selv de ikke kan nedbrydes ved normal brug.
Forsegling
PV-paneler er forseglede for at maksimere effekt og levetid. Men mens PFAS-kemikalier findes i visse klæbemidler, såsom tømrerlim, anvendes de typisk ikke i fugelim til solpaneler, hvor der i stedet er benyttes klæbemidler baseret på silikonepolymerer, som er velkendte for høj stabilitet og for ikke at have negative helbredspåvirkninger
Underlag/bagside
PV-moduler er anbragt i et vejrbestandigt underlag, der yder yderligere beskyttelse mod elementerne. Tyndfilm PV-enheder bruger glas som substrat, mens krystallinsk silicium PV-enheder bruger et polymersubstrat, hvilket har ført til rygterne om potentiel PFAS-anvendelse i solpaneler. De mest almindelige polymer, der anvendes i silicium PV-enheder er Tedlar, en vejrbestandig polymer, der ikke er en PFAS-forbindelse i sig selv og fremstilles ufen brug af PFAS under tilvirkning.

Langt mere almindelige materialer, som f.eks dem, der anvendes i byggeprojekter og vejrbestandige udendørsmøbler, præsenterer en højere risiko for PFAS-eksponering end PV. Faktisk påviser en nylig undersøgelse, at disse mere almindelige materialer frigiver PFAS under forhold, hvor solpaneler ikke gør, hvilket indikerer at PFAS-eksponeringsrisikoen kan være højere, når man for eksempel sidder på udendørsmøbler, end når man bor ved siden af en solcelle-farm.